Konsultation efter aftale
|
|||||||||||
|
|||||||||||
Torslunde Bygade 24 2635 Ishøj Telefon: 61 65 35 86 |
e-mail : johnny.petersen@ishoejby.dk
|
Terapi
|
|
Undersøgelser har vist, at det ikke så meget er den terapeutiske metode, som har den største og udslagsgivende positive virkning, men derimod om der er en gensidig sympati og empati mellem terapeut og klient, og at klienten kan mærke dette ved at føle efter sin personlige ”stemning” i mellemgulvet, - om den er tryg eller ikke. Mine psykoterapeutiske metoder bygger på viden, erfaring og træning og fortløbende opdatering med og om Den Systemiske Samtale, Ikke-voldelig Kommunikation (Girafsprog), Klinisk hypnose, Cognitiv terapi, Tilstandsdifferentieret Psykoterapi og SE-metode, samt teknikker fra de senere års mange erfaringer fra krise- og katastrofehjælp. Bag disse metoder ligger således også en indoptagelse af de bedste sider fra den lidt ældre kommunikations-psykologi, såsom: Aktiv Lytning, Trans-Aktionsanalyse og Assertionstræning. Den terapeutiske samtale foregår hos mig i et lokale beliggende i rolige landlige omgivelser uden for storbyens støj, larm og jag. |
Krise- og katastrofehjælp
|
|
Mennesker som bliver udsat for kriser, katastrofer, overfald eller røveri kan ca. et døgn efter begivenheden have stor glæde af at blive samlet til en debriefing. Ved en sådan samling, bliver alle af psykologen bedt om, at give hver sin beretning om det, som den enkelte har oplevet fra sin synsvinkel og opholdsted under begivenheden. Herved kan belastningen af oplevelsen blive lettet hos den enkelte, alene ved under et nøje struktureret forløb at få fortalt om det faktuelle, om sine følelser under hændelsen, samt om hvordan det seneste døgn eller to er forløbet. Det kan herunder også blive afklaret om den enkelte har brug for et opfølgende individuelt terapeutisk forløb. Dette kan undertiden være nødvendigt og være foranlediget af tidligere oplevede traumatiske begivenheder, hvor den seneste begivenhed har fået ”bægeret til at flyde over”. (Se afsnit om: ”Traumeheling af chok” ). Erfaringer med krise- og katastrofehjælp er i nyere tid især blevet opsamlet i Norge i forlængelse af ulykker på boreplatforme. En viden som siden hen er blevet videreformidlet til brug for hjælp til mennesker, som er blevet udsat for voldsomme begivenheder, såsom væbnede bank- og butiksoverfald, eller mennesker om har været i centrum for jordskælv eller oversvømmelser. . |
Supervision af enkelte eller grupper
|
|
Supervision kan bl.a. forstås som en slags kvalitetskontrol af det arbejde, man udfører som psykolog, terapeut, læge, socialrådgiver, telefonrådgiver, lærer og pædagog eller andre typer af omsorgsarbejde, eller som arbejde i krisehjælp. Supervision kan benyttes både over for den enkelte hjælper med fokus på dennes løbende sager. Eller kan med fordel benyttes over for grupper, hvor problemindehaveren (supervisanten) fremlægger sin sag over for supervisor medens de andre fungerer som reflekterende team. I opfølgningen får teamet ordet for at fremlægge deres oplevelser af supervisantens problemstilling og belyser de tiltag denne har gjort. Efterfølgende er det op til supervisanten at inddrage nytten af noget af det, som teamet har belyst. Kritik og gode råd, luftes kun til sidst, såfremt supervisanten ønsker dette. Supervisor er hele tiden i rollen som den empatiske interviewende, lyttende og styrende. |
Psykologisk rådgivning
|
|
Gives som psyko-edukation til den enkelte for at give overblik over, hvilke samfundsmæssige og gruppemæssige relationer, som har betydning og gennemslag i det enkelte menneskes liv. Derudover er hensigten samen at lave en handlingsplan, som kan hjælpe den enkelte med at få overblik over, hvad han eller hun kan gøre anderledes siden hen. |
Coaching af ledere og sportsfolk
|
|
Herunder gives en personlig individuel rådgivning, og der tages udgangspunkt i de individuelle og konkrete problemstillinger. Der sigtes således efter løsninger med hjælp fra psykologiske metoder eller værktøjer, således at der opnås forståelse for egne tanke- og handlemønstre og deres konsekvenser. For mennesker i erhvervslivet arbejdes der hen imod en bedre forståelse af gruppeprocesser for og med medarbejderne. For mennesker i sportslivet er fokus på at opnå de bedst mulige resultater for den enkelte sportsudøver med hensyn til den mentale del af indsatsen i præstationen. Det kan omhandle tvangstanker, tvangshandlinger som i stedet kan omlægges til en mere konstruktiv målrettet indsats fx ved hjælp af fokusering, afslapning og visualisering. Coaching er således ikke psykoterapi, - idet der ikke arbejdes med de dybere lag i sjælelivet. Dog kan fx uheld i sportslivet være det, som nødvendiggør at gamle traumer reaktualiseres, og at disse derfor bør afhjælpes ved brug af psykoterapi. |
Traume-heling,- af chok og PTSD
|
|
Kriser, chok og traumer og eftervirkningerne heraf kan behandles. Overvældende oplevelser såsom vold, tab, fyringer, ulykker, operationer og sociale eller familiære kriser påvirker kroppen og nervesystemet og kan hæmme livskvaliteten hos den enkelte i mange år bagefter. Symptomerne kan være: kroniske smerter og træthed, angst og fobier, søvnbesvær, koncentrationsproblemer, hukommelsesvanskeligheder, depressionstilstande eller PTSD, Posttraumatisk Stressreaktion. Men det er muligt at hele følgerne af sådanne kriser, chok eller traumer, uanset om de lige er sket, eller de ligger langt tilbage i fortiden. Chok og traumer bliver således ofte ”fastfrosset” (freezed) i organismen, og kan få den enkelte til at reagere, som om faren stadig er aktuel tilstede. Vi kan således føle os konstant på vagt eller føle os hjælpeløse eller overvældede, og vi får derved reduceret vores livsudfoldelse og livsglæde i helt andre og nye livssituationer. En nyere metode SE-metoden er blevet udviklet af Dr. Peter Levine til at frigøre de instinktive reaktioner, som er fastfrosset i kroppen. SE betyder Somatic Experiencing, (kropslig, neurologisk erindring). SE-metodens særkende er, at terapeuten guider en sanseproces, som nænsomt støtter nervesystemets naturlige evne til at flytte sig fra stress til balance. Der sker en pendulering mellem gode og traumatiske kropslige og tankemæssige erindringer, hvorved det ophobede traume langsomt gennem samtalerne ”fortyndes” eller titreres, således at den ophobede energi fra de tidligere traumatiske situationer reduceres eller helt elimineres. Således er overskrifterne i metoden, at ”slow is fast” og ”little is much”. SE-metoden fremstår som en metode, hvorved man hurtigere kommer frem til en varig og bedre situation for den traumeramte personlighed. SE-metoden har således også vist sig effektiv over følgevirkninger af stress, udbrændthed, mobning og vold. |